Hej allesammen, så er vi squ kommet hjem igen til dansk ØL og ÆØÅ på tastaturet. Jeg tror jeg taler på alles vejne når jeg siger at vi har haft en fastastisk tur til Mexico. Det har været en vildt inspirerende tur og vi har mødt så mange søde, interessante og modige mennesker i Mexico som vi aldrig vil glemme. Nu håber jeg bare vi alle sammen kan blive en mindst lige så god sammentømret gruppe når vi kommer tilbage på højskolen mandag, jeg mener selvfølgelig Mexico, Sydafrika og Marokko rejsende højskole folk! Dele historier, lære af hinanden og gøre de 2 sidste måneder af vores højskole ophold til de absolut bedste! Mange tak til 14 ugers vennerne der dersværre forlader os, I vil ikke blive glemt :)
Til alle der er kommet hjem fra jeres rejser, husk på alle de dejlige oplevelser I har delt sammen.
Glæder mig til at se jer alle sammen.
Mange kærlige hilsner,
Troels
onsdag den 16. april 2008
onsdag den 2. april 2008
Efterladt
Snoeft sidder i alene og forladt i en lille mexikansk ferie. Det er altsammen grundet en lille korrupt, snydeargtigt, ondskabsfuld, led, forfaerdlig, hadsk, dum etc etc vaskedame der beholdte vores toej en dag mere end vi havde aftalt. Saa derfor sidder jeg alene i Puerto Escondido (En hyggelig lille ferie by), og foeler mig lidt ensom. Heldigvis bliver jeg gonforenet med min gruppe i morgen, men stadigvaek.
tirsdag den 1. april 2008
2. artikel til Helsingoer Dagblad, Katrine og Sarah
Langfredag i Mexico City
Langfredag valfarter mange mennesker til den traditionsrige fejring af paasken i bydelen Itza Palapa i Mexico City. Med tivoli og markedsboder som kulisse udfoeres religioese ritualer. Paaskeoptoget starter ved kirken. Forrest gaar biskoppen fulgt af folk i ens dragter, som baerer paa dukker, der ligner Jomfru Maria og Jesus. Efter boen og salmesang tilslutter folk sig optoget, som fortsaetter igennem gaderne. Mest ioejenfaldende er de mange maend og enkelte smaa drenge, som iklaedt lilla dragter og tornekroner slaeber store traekors op paa en bakke. Her planter de dem i jorden som et symbol paa deres respekt for Jesu lidelser. Hvert aar lader en mand sig korsfaeste for at maerke dem paa egen krop. Han bindes fast paa korset og faar et soem igennem hver haand. Saaledes haenger han et stykke tid, inden han tages ned, saa han ikke forbloeder.
I en anden og mere velrenomeret del af byen tror man lige saa staalsat paa en mere jordnaer sag. Vi besoeger et antikapilistisk advokat kollektiv. De advokater, vi talte med, kaemper for en gennemgaaende transformation af det mexikanske samfund. Det er ikke en let kamp for ifoelge dem er samfundet gennemsyret af korruption. En af de mest symbolske sager, kollektivet arbejder med, omhandler blomsterhandlere i den mexikanske by Atenco. Delstatsregeringen ville som et led i den neoliberalisering, der finder sted i landet, udvide lufthavnen og betale boenderne underpris for deres jord. Det var i strid med den mexikanske forfatning, der giver staten lov til at ekspropriere jord, men kun hvis det kommer lokalmiljoet til gode. Der var andre lige saa velegnede omraader paa tale, men fordi der er en lang tradition for solidaritet og kamp i Atenco, valgte myndighederne dette omraade for symbolsk at slaa ned paa modstand. I begyndelsen gjorde boenderne fredeligt modstand, men den 3. maj 2006 blev 86 mennesker angrebet I deres hjem, og senere blev en fjortenaarig dreng draebt, hvilket vakte saa stor opmaerksomhed, at den davaerende praesident, Vincente Fox, offentligt trak planerne om lufthavnen tilbage. Advokaterne kaemper grundlaeggende for overholdelse af menneskerettighederne, og det er i det lys, at de forsoeger at faa frifundet de mange faengslede fra opstandene i Atenco og andre steder.
Paa en dag oplevede vi saaledes to aspekter af det mexikanske samfund: befolkningens sikkerhed i troen og den usikre sociale virkelighed, som lever side om side.
-
- Katrine Fleckner Gravholt og Sarah Louise Kriesz, Krogerup Hoejskole
Langfredag valfarter mange mennesker til den traditionsrige fejring af paasken i bydelen Itza Palapa i Mexico City. Med tivoli og markedsboder som kulisse udfoeres religioese ritualer. Paaskeoptoget starter ved kirken. Forrest gaar biskoppen fulgt af folk i ens dragter, som baerer paa dukker, der ligner Jomfru Maria og Jesus. Efter boen og salmesang tilslutter folk sig optoget, som fortsaetter igennem gaderne. Mest ioejenfaldende er de mange maend og enkelte smaa drenge, som iklaedt lilla dragter og tornekroner slaeber store traekors op paa en bakke. Her planter de dem i jorden som et symbol paa deres respekt for Jesu lidelser. Hvert aar lader en mand sig korsfaeste for at maerke dem paa egen krop. Han bindes fast paa korset og faar et soem igennem hver haand. Saaledes haenger han et stykke tid, inden han tages ned, saa han ikke forbloeder.
I en anden og mere velrenomeret del af byen tror man lige saa staalsat paa en mere jordnaer sag. Vi besoeger et antikapilistisk advokat kollektiv. De advokater, vi talte med, kaemper for en gennemgaaende transformation af det mexikanske samfund. Det er ikke en let kamp for ifoelge dem er samfundet gennemsyret af korruption. En af de mest symbolske sager, kollektivet arbejder med, omhandler blomsterhandlere i den mexikanske by Atenco. Delstatsregeringen ville som et led i den neoliberalisering, der finder sted i landet, udvide lufthavnen og betale boenderne underpris for deres jord. Det var i strid med den mexikanske forfatning, der giver staten lov til at ekspropriere jord, men kun hvis det kommer lokalmiljoet til gode. Der var andre lige saa velegnede omraader paa tale, men fordi der er en lang tradition for solidaritet og kamp i Atenco, valgte myndighederne dette omraade for symbolsk at slaa ned paa modstand. I begyndelsen gjorde boenderne fredeligt modstand, men den 3. maj 2006 blev 86 mennesker angrebet I deres hjem, og senere blev en fjortenaarig dreng draebt, hvilket vakte saa stor opmaerksomhed, at den davaerende praesident, Vincente Fox, offentligt trak planerne om lufthavnen tilbage. Advokaterne kaemper grundlaeggende for overholdelse af menneskerettighederne, og det er i det lys, at de forsoeger at faa frifundet de mange faengslede fra opstandene i Atenco og andre steder.
Paa en dag oplevede vi saaledes to aspekter af det mexikanske samfund: befolkningens sikkerhed i troen og den usikre sociale virkelighed, som lever side om side.
-
- Katrine Fleckner Gravholt og Sarah Louise Kriesz, Krogerup Hoejskole
1. Artikel til Helsingoer Dagblad, Katrine og Sarah
Den mexicanske maquila-industri
I omraadet omkring Tehuacan ligger der flere maquilas. En maquila er en toejfabrik, i langt de fleste tilfaelde amerikansk ejet. Den maquila, som lokale mexicanere fortalte os om, var ejet af den amerikanske Navara-koncern, og paa den producerede man jeans, bl.a. maerkerne Levis og Calvin Klein. Fabrikken er omgivet af en mur, saa man ikke udefra kan se, hvad der foregaar derinde. De lokale folk, som vi talte med, var fagforeningsfolk. I maquilaerne er det forbudt for arbejderne at organisere sig i en fagforening. De har ingen rettigheder, og ledelsen af fabrikken oensker, at det skal forblive saadan. Opdager lederne, at en arbejder er ved at organisere sig, bliver vedkommende fyret og black listed i hele omraadet, dvs. at han eller hun ikke kan faa arbejde paa andre fabrikker. Det er en meget alvorlig konsekvens for arbejderne, da arbejdsloesheden i Mexico er stor, og maquilaarbejde ofte er en af de sidste muligheder for at faa et arbejde.
Foruden den daarlige behandling af arbejderne tager den amerikanske koncern heller ikke noget reelt ansvar for det lokale miljoe. Naar jeansene paa fabrikkerne bliver vasket, udledes der store maengder af spildfarve, som fosser direkte ud i soer og floder i lokalomraaddet. Vi saa med egne oejne det blaa vand, som havde faat sin farve udelukkende gennem farverester fra de jeans, man producerer paa fabrikken. I Tehuacan har man traditionelt haft rent vand i undergrunden – noget, man ikke har ret mange steder i Mexico, og derfor ligger der et vandtapperi i byen. Pga. den vandholdige undergrund har flere koncerner valgt at placere deres maquilaer her, fordi de skal bruge meget vand til at vaske jeansene i, og det rene drikkevand, man pumper op fra undergrunden, er saaledes i fare for at blive forurenet.
Under vores ophold i Tehuacan afholdt de lokale fagforeningsfolk en pressekonference for at saette fokus paa de elendige arbejdsforhold for maquilaarbejderne og paa koncernernes mangel paa ansvar over for miljoet. Vores laerere fra Krogerup Hoejskole, Christine Lundgaard og Mikkel Iversen samt eleven Lasse Roerdam Nielsen deltog i konferencen, hvor de gav udtryk for deres meget kritiske holdning til maquilaindustrien. Senere paa dagen kom deres kritik i radioen samt paa landsdaekkende tv. De har saaledes hjulpet de lokale fagforeningsfolk i deres kamp for bedre forhold ved at saette fokus paa problemerne ogsaa fra international side.
Sarah Kriesz og Katrine Fleckner Gravholt
I omraadet omkring Tehuacan ligger der flere maquilas. En maquila er en toejfabrik, i langt de fleste tilfaelde amerikansk ejet. Den maquila, som lokale mexicanere fortalte os om, var ejet af den amerikanske Navara-koncern, og paa den producerede man jeans, bl.a. maerkerne Levis og Calvin Klein. Fabrikken er omgivet af en mur, saa man ikke udefra kan se, hvad der foregaar derinde. De lokale folk, som vi talte med, var fagforeningsfolk. I maquilaerne er det forbudt for arbejderne at organisere sig i en fagforening. De har ingen rettigheder, og ledelsen af fabrikken oensker, at det skal forblive saadan. Opdager lederne, at en arbejder er ved at organisere sig, bliver vedkommende fyret og black listed i hele omraadet, dvs. at han eller hun ikke kan faa arbejde paa andre fabrikker. Det er en meget alvorlig konsekvens for arbejderne, da arbejdsloesheden i Mexico er stor, og maquilaarbejde ofte er en af de sidste muligheder for at faa et arbejde.
Foruden den daarlige behandling af arbejderne tager den amerikanske koncern heller ikke noget reelt ansvar for det lokale miljoe. Naar jeansene paa fabrikkerne bliver vasket, udledes der store maengder af spildfarve, som fosser direkte ud i soer og floder i lokalomraaddet. Vi saa med egne oejne det blaa vand, som havde faat sin farve udelukkende gennem farverester fra de jeans, man producerer paa fabrikken. I Tehuacan har man traditionelt haft rent vand i undergrunden – noget, man ikke har ret mange steder i Mexico, og derfor ligger der et vandtapperi i byen. Pga. den vandholdige undergrund har flere koncerner valgt at placere deres maquilaer her, fordi de skal bruge meget vand til at vaske jeansene i, og det rene drikkevand, man pumper op fra undergrunden, er saaledes i fare for at blive forurenet.
Under vores ophold i Tehuacan afholdt de lokale fagforeningsfolk en pressekonference for at saette fokus paa de elendige arbejdsforhold for maquilaarbejderne og paa koncernernes mangel paa ansvar over for miljoet. Vores laerere fra Krogerup Hoejskole, Christine Lundgaard og Mikkel Iversen samt eleven Lasse Roerdam Nielsen deltog i konferencen, hvor de gav udtryk for deres meget kritiske holdning til maquilaindustrien. Senere paa dagen kom deres kritik i radioen samt paa landsdaekkende tv. De har saaledes hjulpet de lokale fagforeningsfolk i deres kamp for bedre forhold ved at saette fokus paa problemerne ogsaa fra international side.
Sarah Kriesz og Katrine Fleckner Gravholt
søndag den 30. marts 2008
Puerto Escondido
En stor hilsen fra Puerto Escondido! Her er Frederikke, Tobias, Katrine, Nynne, Lise, Morten, Samuel, Parisa, Shabnam, Wangue, Nadia og jeg selv taget hen i vores fridage. Her er dejligt varmt, lige omkring de 35-40 grader, men heldigvis kan vi dyppe os i havet naar det bliver for ulideligt :)
I gaar og i dag har vi ligget paa stranden og hygget os, men i morgen er vi et par stykker, der tager ud med baad og snorkler. Vi skulle komme til at se baade skildpadder og delfiner. Det glaeder vi os meget til. Andre skal med baad rundt og se de forskellige strande, der ligger paa denne straekning, og saa er der ogsaa tale om en tur ud og fiske.
Vi savner de andre, og glaeder os til at moedes igen i San Christóbal.
I gaar og i dag har vi ligget paa stranden og hygget os, men i morgen er vi et par stykker, der tager ud med baad og snorkler. Vi skulle komme til at se baade skildpadder og delfiner. Det glaeder vi os meget til. Andre skal med baad rundt og se de forskellige strande, der ligger paa denne straekning, og saa er der ogsaa tale om en tur ud og fiske.
Vi savner de andre, og glaeder os til at moedes igen i San Christóbal.
torsdag den 27. marts 2008
Ankomsten til Oaxaca
Vi ankom til Oaxaca i gaar og havde vaeret godt 5 timer undervejs da vi blev nodt til at stoppe pga. Lasse var syg og tilsyneladende havde faaet en form for madforgiftning. Vi ankom klokken ca. 23.30 og alle var rigtig traette, Lasse blev koert paa hospitalet da han var blevet meget dehydreret. Dagen efter skulle vi ud til tre kvinder, en laerer og to advokater der havde vaeret med i et oproer mod regeringen. De var alle med i en organisation der hed APPO (Popular Assembly of the Peoples of Oaxaca) , der bestaar af laerere og andre sociale grupper. Desvaerre naaede alle ikke at hoere om APPO da mange fik det daarligt og gik hjem til vores hostel. Lasse kom hjem fra hospitalet og har det godt.
Vi har snart fridage og det traenger vi til, nogle dage hvor man kan slappe af og fx tage til stranden. Vi har indtil videre haft en fantastisk tur og oplevet en masse spaendende ting. Vi har baade hoert om Maquila industri, boet hos fattige arbejder familier, hoert om forurening, vandmangel, korruption og hele det politiske liv. Vi har vaeret i de Mexikanske medier da vi holdt en pressekonference med en mexikansk fagforening, faktisk hoerte vi Christines stemme i radioen allerede en time efter vores pressemoede og vi er super glade for at vi maaske kan goere en lille forskel i et land som Mexico, med saa mange problemer og udfordringer for befolkningen.
Mange varme hilsner, Troels & Mohammed.
Vi har snart fridage og det traenger vi til, nogle dage hvor man kan slappe af og fx tage til stranden. Vi har indtil videre haft en fantastisk tur og oplevet en masse spaendende ting. Vi har baade hoert om Maquila industri, boet hos fattige arbejder familier, hoert om forurening, vandmangel, korruption og hele det politiske liv. Vi har vaeret i de Mexikanske medier da vi holdt en pressekonference med en mexikansk fagforening, faktisk hoerte vi Christines stemme i radioen allerede en time efter vores pressemoede og vi er super glade for at vi maaske kan goere en lille forskel i et land som Mexico, med saa mange problemer og udfordringer for befolkningen.
Mange varme hilsner, Troels & Mohammed.
fredag den 21. marts 2008
20/3
Den 20/3 startede vi dagen med at besoege Mexico Citys 5. hoejeste bygning den var 187 m. hoej og var bygget i 1952. Vi kunne se flere km. til alle sider, og det eneste der begraensede vores udsyn var smogen. Vi besoegte ogsaa et af Mexicos praesident paladser hvor vi saa vaegmalerier malet af Diego Rivirea, som handlede om Mexico Historie.
Bagefter tog vi ud til et marked og spiste, og efter det besoegte vi Frida Kahlos hus, og Trojski museet.
Efter det gik vi lidt rundt paa markedet foer nogle tog hjem til hotellet og spiste mens andre blev ude ved markedet, og spiste.
Anders Kirkegaard 21/03 08
Bagefter tog vi ud til et marked og spiste, og efter det besoegte vi Frida Kahlos hus, og Trojski museet.
Efter det gik vi lidt rundt paa markedet foer nogle tog hjem til hotellet og spiste mens andre blev ude ved markedet, og spiste.
Anders Kirkegaard 21/03 08
torsdag den 20. marts 2008
tirsdag den 18. marts 2008
Kære venner. Fra i morgen er dette jeres vindue til verden.
Denne blog starter i morgen når vi rejser til Mexico. Her vil jeres venner, familie og resten af verden følge med i vores oplevelser. Det er let at komme på.
Del ud af det fantastiske I oplever!
Del ud af det fantastiske I oplever!
Abonner på:
Opslag (Atom)